torsdag den 29. december 2011

Santa Maria i fuldmaane

 Ved sidste fuldmaane, tirsdag aften kl. 22.30, troppede vi op ved Quetzaltrekkers kontor. Her fik vi os en skaal varm suppe og udleveret grej til at bestige Volcán Santa Maria i lyset fra fuldmånen.

"Og hvad er saa ideen med at bestige Santa Maria midt om natten?" - et spoergsmaal flere i familien stillede, og noget vi havde lidt svaert ved at give et ordentligt svar paa, for egentlig ville vi bare gerne have den oplevelse med.
Under bestigningen var det dog et spoergsmaal, som jeg gentog for mig selv mange gange - uden at finde svar. For en nydelse var det bestemt ikke... Santa Maria er stejl og haard at bestige, og i nattens moerke var det noedvendigt konstant at holde oeje med, hvor man satte foedderne. Fuldmaanen var derfor overhovedet ikke noget, jeg bemaerkede under opstigningen. Faktisk var det eneste, som jeg kiggede paa, foedderne af den australske pige, der gik foran mig. Da Santa Maria som sagt er meget stejl, svedte og svedte jeg - til trods for at temperaturen naermede sig frysepunktet og jeg kun var iklaedt en tynd fleecetroeje.
Da vi endelig naermede os toppen efter 3,5 times vandring -gennembloedt af sved - blev vi moedt af en strid vind, og jeg derfor hurtigt afkoelet. For ikke at fryse mere end hoejst noedvendigt, var jeg derfor noedt til at smide alt mit våde toej for at kunne få noget tørt på. For nogle minutter var jeg dog i stand til at glemme kulden, da vi fra den ene side af Santa Maria kunne se lava fra den noget mindre og meget aktive vulkan Santiaguito.
Lava fra Santiaguito
Santiguito efter solopgang
Derefter kom kulden dog hurtigt igen, og da klokken kun var 3.30 maatte vi vente et par timer paa solopgangen. Vi fandt derfor soveposerne frem og forsoegte saa godt vi kunne at skaerme os mod vind og kulde.
Da solen endelig begyndte at vise sig, var vi alle stive af kulde. Til gengaeld havde vi dog alletiders udsigt og efter en halv times tid var morgenmaden klar, og med varm havregroed og kaffe var vi endelig i stand til faktisk at nyde solopgangen paa toppen af Santa Maria.
Kl. 8.00 begyndte vi nedstigningen stille og roligt - nu med mulighed for at nyde naturen og solen. Kl. 12 var vi tilbage ved Quetzaltrekkers kontor, og vi havde lige noejagtig tid til at tage et bad og spise frokost inden vi havde spanskundervisning kl. 14.00.
Saa meget blaeste det: vinden holdt en ret tung sovepose vandret i luften
Efter at have vaeret vaagne i 36 timer, der inkluderede bestigning af Santa Maria, 10 timers spanskundervisning og - for mit vedkomne - 3 timers frivilligt arbejde paa boernehjemmet, sov vi alle som sten efter aftensmaden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar