tirsdag den 15. november 2011

Mexico

Da min opholdstilladelse paa 90 dage i Guatemala saa smaat var ved at loebe ud, var tiden inde til en smuttur til Mexico. Ved at forlade Guatemala i to doegn er det muligt at forny sit visa med yderligere 90 dage. Turen gik til naermeste mexicanske by, Tapachula. Med mere end 100.000 indbyggere var der liv og mange mennesker i centrum, men derudover havde Tapachula ikke meget at byde paa. Til gengaeld var der varmt - meget varmt! Jeg har efterhaanden tilpasset mig klimaet i Xela, der indbefatter kolde naetter, og temperaturen kommer sjaeldent op over 25 grader i solen. I Tapachula - ikke mere end 4 timers bjergkoersel fra Xela - var der mindst 30 grader i skyggen. Jeg svedte og drak litervis af vand til trods for, at jeg det meste af tiden sad og med naesen i en bog (Harry Potter paa spansk) i skyggen i den centrale park. Det var dog ikke meget jeg fik laest, da jeg konstant blev afbrudt af de lokale, der ville snakke. Tapachula er ikke en by med mange turister, og med lyst haar og et hoved hoejere end de fleste skilte jeg mig tydeligvis ud. Blandt andet blev jeg indviteret til - hvad jeg troede var - et engelsk debatmoede om livet af nogle mexicanske piger. Da jeg ikke havde meget at tage mig til i Tapachula sagde jeg derfor ja. Pigerne havde givet mig et magasin angaaende moedet, men jeg havde kanp kigget paa det. Det fortroed jeg dog, da jeg traadte ind i foredragssalen. Det kunne ikke undgaa min opmaerksomhed, at der flere steder paa vaeggene hang opslag om Jehovas Vidner. Da jeg ikke kunne faa mig selv til at bakke ud efter at vaere traadt ind, tilbragte jeg naesten tre timer med at hoere paa hvordan ca. 30 mexicanere tolkede citater fra Biblen paa et mere eller mindre forstaaeligt engelsk. Selvom tiden gik noget langsomt, og jeg ikke vidste om jeg skulle grine eller graede over deres glaede over at jeg deltog, saa var de uden tvivl meget venlige, og efter moedet kom mere end ti mennesker hen til mig for at fortaelle mig at de havde set mig det ene og andet sted i Tapachula tidligere paa dagen. Jeg var glad for at kunne sige til dem, at jeg ville rejse tilbage til Guatemala dagen efter, hvorfor jeg ikke havde mulighed for at deltage i flere af deres moeder, og jeg gik derfra en oplevelse rigere - men uden at foele Jehova ved min side. 

En bemaerkelsesvaerdig forskel mellem Guatemala og Mexico er maden: f.eks. er guetemalanske tortillas smaa og tykke, mens mexicanske tortillas er meget tyndere og stoerre. Dertil kommer forbruget af chili. Generelt er guatemalansk mad ikke staerk, men assisteres ofte af en mere eller mindre staerk salsa eller frisk chili. Jeg har efterhaanden vaennet mig til at spise en del staerk salsa, og det var derfor naturligt for mig at tilfoeje salsa til min mad i Mexico. Salsaen adskilte sig ikke meget fra den guatemalanske salsa. Til gengaeld var min mad i forvejen godt krydret, og jeg fandt ud af, at jeg - paa trods varmen - var i stand til at svede endnu mere. Hvad jeg dog virkelig satte pris paa i Tapachula var de mange juicebarer. I Xela er der ikke samme "juice-kultur", saa naar jeg ikke drak vand eksperimenterede jeg med diverse juices.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar